5 gode grunde til forældrekøb

Portrait of young casual woman working or studying using laptop
Portrait of young casual woman working or studying using laptop

Et forældrekøb er et køb af bolig, som forældre foretager, med henblik på at leje boligen ud til deres børn. I de store byer, hvor universiteter, erhvervsskoler og alle de andre uddannelsesinstitutioner befinder sig, er der altid boligmangel. Specielt de unge, har rigtig svært ved at finde en bolig. Enten er der ingen ledige boliger, eller også er de få der er, alt for dyre til unge menneskers pengepung. Her får du 5 gode grunde til at investere i en bolig til dit barn.

Dit barn får tag over hovedet

Den første grund giver jo sig selv og er grunden til at du overhovedet overvejer et forældrekøb. Det er en meget stor hjælp som du giver dit barn, ved at give dem tag over hovedet. Det er en næsten umulig opgave at finde en billig bolig i de store byer.

Delebolig er en mulighed

Er lejligheden på mere end et værelse, kan dit barn vælge at leje ud til en ven eller bekendt og dermed få endnu lavere husleje. Desuden er det altid lidt hyggeligere at bo sammen med nogen, når man lige er flyttet langt hjemmefra og til en ny stor by.

Huslejen kan være meget lav

Loven har en minimal grænse, men du gør ikke noget ved at sætte huslejen, så lavt som loven tillader. På den måde giver du virkelig dit barn en hjælpende hånd. Reelt set behøver huslejen jo bare at dække de faktiske omkostninger, så du ikke også skal betale for dit barns bolig.

Boligsikring er også en mulighed

Få altid lavet en lejekontrakt. Med lejekontrakten i hånden, kan dit barn søge om boligstøtte. Boligstøtte gives til folk med lav indkomst, også selv om de bor i en lejlighed som er ejet af deres forældre. På den måde kan deres husleje altså blive endnu en tand billigere.

Du taber ikke dine penge

Mursten i de større byer er en af de sikreste investeringer du kan foretage. Når dit barn er færdig med at studere, kan du vælge at sælge lejligheden igen. Du får helt sikkert alle dine penge igen og sikkert også en fin lille fortjeneste. Du kan også beholde den og blive ved med at leje ud til fattige studerende. Om du vil holde fast i den helt lave husleje, eller om du vil skrue den lidt op, er jo helt op til din egen pengepung og samvittighed.

 

 

Woman working online
Facebook
Pinterest
Twitter
LinkedIn
Email

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie policy

Gennem at besøge seneste-nyt.dk så accepterer du vores cookie & privatlivspolitik samt persondatapolitik.

Cookie policy
We use our own and third party cookies to allow us to understand how the site is used and to support our marketing campaigns.